25 gode råd
Her er gode råd om, hvad du selv kan gøre for at bevare tænderne og holde tandlægeudgifterne nede
- Det er en god idé at få regelmæssigt tandeftersyn
- Tandpasta med fluor holder bakterier bedre væk
- Vær grundig med din tandbørstning, så du får alle tænderne med. Husk et godt lys og eventuelt briller. Det skal helst tage 3 minutter
- Fluoren i tandpastaen virker bedst, hvis du beholder skummet i munden – spyt ud, men lad være med at skylle!
- Hvis du kan li’ tyggegummi, så køb tandhygiejnisk tyggegummi med fluor. Det beskytter tænderne mod huller. Du kan få det hos tandlægen
- Rene tænder får ikke huller
- Tænderne skal børstes mindst 2 gange om dagen, når du står op og inden du går i seng
- Det er en god ide at børste tænder før og efter alle måltider
- Der er masser af sukker i mange læskedrikke. Pas specielt på sodavand, cola, juice, saftevand samt sukker i kaffe og the. Det giver huller. Syrlige drikke som cola og anden sodavand kan afsyre tænder (også de sukkerfrie) – dette kan medføre kuldefølsomhed
- Drik vand, når du er tørstig
- Kuldefølsomhed i tænderne kan være et tegn på, at nogle plomber trænger til at blive udskiftet
- Hvis du får rødt og ømt tandkød eller rigtig tandkødsbetændelse, kan det i visse tilfælde klares ved at skylle med klorhexidin. Bliv ved et par gange om dagen til generne er væk
- Hold mellemrummene rene med tandtråd, tandstikkere og evt. mini-flaskerensere
- Tandtråden kan være nemmere at styre, hvis den bindes i en cirkel
- Se efter blod på tandtråd og tandstikkere. Det kan være tegn på tandkødsbetændelse
- Hvis du får rødt tandkød, der evt. også bløder lidt eller rigtig tandkødsbetændelse, bør du blive behandlet hurtigt hos din tandplejer, fordi tandkødsbetændelse kan udvikle sig til paradontose
- Daglig rygning øger risikoen for paradentose
- Hvis dit barn har blister, kan du dæmpe smerten med is
- Mange patienter har afværget deres problemer med blister ved brug af Longovital eller Zendium tandpasta. Ellers kan en laserbehandling give hurtig lindring
- Det er en god ide at få regelmæssig røntgenkontrol af tænder og kæbe
- Få en ”tilstands-rapport” og en rådgivende samtale om dine muligheder for at bevare dine tænder og tyggeevne intakt hele livet
- Implantater kan være et behageligt alternativ til løse proteser
- Tal med os, hvis du skal have lavet større behandlinger, så du ikke får tandpine i pengepungen
- Kaffe, the, rødvin og rygning misfarver tænder
- Du er altid velkommen til at ringe til PSH Tandlægecenter og få flere gode råd om sunde tænder
