- Dansk
Ny 3D røntgen scanner og 3D aftryk-scanner
PSH TandlægeCenter har netop anskaffet helt nye 3D scannere
Med scannerne bliver det nu meget lettere og mere sikkert at udføre de rigtige løsninger på tandproblemer.
3D røntgenscanner
Som navnet siger arbejder røntgenscanneren med et tredimentionalt billede, der efter optagelsen af din kæbe og tænder kan studeres fra alle vinkler og i alle forstørrelser.
Selve scanningen tager ikke lang tid, og man kan optage udsnit i forskellig størrelse lige fra et område omkring en enkelt tand til hele kæben.
Optagelsen lægges i en database, og tandlægen kan nu på en skærm se din kæbe, tænder, rødder og nervekanaler i meget høj billedkvalitet og i alle de billedsnit og forstørrelser tandlægen har brug for.
Fordelene er, at det nu bliver meget sikrere for dig og tandlægen at lave det tandarbejde, der er brug for, og at problemer bliver afsløret så tidligt, at reparation kan klares langt billigere, end hvis skader får lov til at udvikle sig.
Særlig store fordele ved implantatarbejde
Den nye 3D røntgenscanner har specielt givet store fordele ved operationer og implantatarbejde. Billederne viser klart, om der er kæbe nok, eller der evt. først skal transplanteres noget knogle. De viser også, hvor nerver ligger i forhold til rødder, og man kan let måle afstande helt nøjagtigt, så implantater kan sættes helt præcist ind. Det giver endnu større sikkerhed for et resultat, der både er godt og holdbart i lang tid.
Og så giver den nye røntgenscanner langt mindre stråling end traditionelle røntgen apparater.
3D aftryksscanner
Alle, der har fået lavet en ny kroner eller bro, kender skeerne og formene med pasta, der skal stivne i munde, når der skal laves aftryk. Med vores nye 3D aftryks-scanner er det slut. Nu kan vi lave et 100% nøjagtig tredimensionalt elektronisk billede af kæbe og tænder. Vi bruger en lille håndscanner, og det hele er klaret på et øjeblik.
Elektronikken laver så med det samme et billede på skærmen af, hvorledes det færdige resultat bliver. Er scanningen OK, sender vi den elektronisk med e-mail til laboratoriet, som laver den nye krone eller bro. Vi får den færdige krone eller bro, som vil passe 100%, og som så sættes på – normalt uden behov for efterslibning.
